Baggrund:
Jeg er Cand. Scient. i Idræt, friluftsliv og historie og certificeret systemisk coach. Jeg har mere end 20 års erfaring med at undervise og coache i idræt, og er uddannet instruktør i en lang række idrætsgrene, bl.a. triathlon, mountainbike, svømning, løb.
Jeg har været en del af trimiljøet i Tønder, Blovstrød Triathleten, Vejle og særligt OTK i perioden 1989 til 1999, hvor jeg også har været tridommer og stævnedommer, og samtidig var en del af uddannelsesudvalget i Dansk Triathlonforbund. Jeg har de seneste år været aktiv i Silkeborg, først i cykelmiljøet som licensrytter i D-klassen og H-40. Efter jeg er gået over til Natural Running (særligt den tilgang der hedder Chi-Running) kan jeg efter mange års skadespause nu løbe igen, og dermed komme tilbage til triathlon. Jeg er i november 2014 blevet ansat som triathlontræner i Silkeborg Motions og Triklub med særligt fokus på cykel og løbetræning i klubben.
Jeg arbejder som lektor i VIA UC, hvor jeg de seneste 8 år har arbejdet som proceskonsulent, underviser, coach og ansvarlig for friluftsvejlederuddannelsen i Viborg.
Træningsfilosofi:
Jeg er grundlæggende tilhænger af at træne SMART, både som en coaching forkortelse for hvordan vi arbejder med mål, og hvordan træningen tilrettelægges med maksimalt udbytte på mindst mulig tid.
For de færreste mennesker er der ubegrænset tid til at træne, i stedet vil det oftest være mellem 5 og 15 timer der er muligt at bruge pr. uge. Men det betyder ikke at man altid skal træne med højest muligt intensitet, med den rigtige intensitet gradvist mere og mere specifikt rettet mod dit mål. Derfor giver det f.eks. ikke mening at lave VO2 max 3 min. Interval nummer 6-8, hvis jeg ikke kan holde de watt, pulsen eller hastighed som jeg skal . så må det betyde at jeg er for træt, og det vil være mere optimalt at stoppe, og så have fokus på restitution, så mit næste hårde træningspas kan gennemføres med god kvalitet.
SMART’e mål betyder at vi skal definere dine mål (og den række af delmål på rejsen) ud fra en række parametre:
Specifikt. Målet skal være specifikt
Målbart. Du skal kunne vide hvornår du har nået målet, og de delmål på vejen derhen
Attraktivt. Dit mål skal grundlæggende være noget du gør for dig selv, ikke på andres vegne.
Realistisk. Dit mål skal være muligt at nå, når du stræber efter det, ikke for let og ikke for svært.
Tidsbestemt. Der skal være en konkret dato
Det skal være sjovt at træne, også selvom det er umanerligt hårdt til tider. Vi skal gøre det vi gør, fordi vi har lyst ikke fordi vi bør gøre det.
Så er det også vigtigt at fokusere på at træning nedbryder kroppen, mens vi bliver stærkere af restitutionsfasen! Så søvn, ernæring, mentalt overskud i forhold til familie og job er vigtige at fokusere på.
Kontinuitet et af de vigtigste parametre ved træning, så skadesforebyggelse bør være et skarpt fokus ved ethvert træningsprogram
cykel og tri cv:
2014:
1.4 Ikast Minitri 1/10 Agegroupvinder og samlet vinder af motionstriathlon.